Hos Stake.dk sætter vi sikkerhed og tryghed højt for alle vores brugere. Derfor kan du nu logge på din konto med en adgangsnøgle (passkey) – en sikker og nem måde at logge ind på uden at bruge traditionelle adgangskoder, e-mailadresser eller 2FA.
Hvad er en adgangsnøgle?
En adgangsnøgle er en moderne loginmetode, der både øger sikkerheden for din konto og gør det hurtigere og mere bekvemt at logge på.
Adgangsnøgler er udviklet af store teknologivirksomheder som Apple, Google og Microsoft samt FIDO (Fast Identity Online) Alliance.
I stedet for at indtaste en adgangskode med bogstaver, tal og symboler, genererer en adgangsnøgle automatisk en unik, tilfældig kode. Du får adgang ved at låse din enhed op med biometri (f.eks. fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse) eller en PIN-kode.
Fordele ved at bruge adgangsnøgler
Din adgangsnøgle kan ikke gættes eller knækkes.
Hackere kan ikke få adgang til din konto via datalæk.
Du kan kun logge på fra en enhed, der er i nærheden af den, hvor din adgangsnøgle er gemt.
Du slipper for at huske komplekse adgangskoder til hvert enkelt websted.
Adgangsnøgler virker kun på godkendte hjemmesider, så du undgår at blive narret af falske eller ondsindede sider.
Sådan opretter du en adgangsnøgle på Stake.dk
Log på din Stake.dk-konto, og gå til dine kontoinstillinger.
Vælg Sikkerhed i menuen.
Klik på Tilføj adgangsnøgle.
Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre opsætningen.
